STYRKEPRØVEN er en nordisk konkurrence for 7. og 8. klasser i
skoleåret 2012/13.
Formålet med konkurrencen er at lave en konkurrence mellem 7. og 8.
klasser i hele norden, som udfordrer hinanden i en række fysiske
øvelser. Udskriv konkurrence-beskrivelsen her.
Idrætslærere kan tilmelde klasserne her . Idrætslæreren kan hurtigt oprette klassen
på hjemmesiden og får tilsendt et særligt log-in til hjemmesiden.
En idrætslærer kan oprette mere end én klasse.
For at deltage i konkurrencen og lodtrækningerne
skal alle elever i klassen opnå resultater i
alle de 8 øvelser - og idrætslæreren skal
indberette alle elevernes resultater på hjemmesiden. Indtil
1. december 2012 kan idrætslæreren løbende indberette resultater
eller rette i allerede indberettede resultater.
Klassens placering i konkurrencen findes ud fra klassens
gennemsnit. Gennemsnittet bliver beregnet ud fra de resultater, som
den bedste 3/4 del af klassen har opnået. Det er idrætslærerens
ansvar, at kun resultater opnået på korrekt måde indberettes på
hjemmesiden.
Den 12. december 2012 kl. 12.12 offentliggøres 7.- og 8. klasserne
med de bedste resultater. Vinderklasserne præmieres med følgende
beløb: Bedste 8. klasse præmieres med 7.500 dkr. og
næstbedste 8. klasse med 2.500 dkr. Bedste 7. klasse præmieres med
5.000 dkr. og næstbedste 7. klasse med 2.000 dkr. Der trækkes
derudover lod om 5 præmier af 2.000 dkr. blandt alle 7.- og 8.
klasser med indberettede resultater.